Gråsten | Grå beton skal blive til farverig kunst
1121
post-template-default,single,single-post,postid-1121,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-6.3.0,vc_responsive

Grå beton skal blive til farverig kunst

Et arbejdsudvalg under Gråsten Forum har arbejdet med en idé om at forbinde og udsmykke grå og kedelige broer og tunneller i Gråsten og Egernsundområdet. Nu er der bevilliget 100.000 kr. fra Sønderborg Kommune, så der kan udarbejdes et grundigt idéoplæg til “KUNSTstien”.
 
Kunst i landskabet – på broer, stier og i tunneller. Det er ideen bag en KUNSTsti i Gråsten-og Egernsund-området. Og nu har Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme i Sønderborg Kommune valgt at bevilge 100.000 kr., så der kan udarbejdes et forprojekt i samarbejde med kunstkonsulenter og kunstnere.
Forprojektet kan i givet fald danne grundlag for virkeliggørelse af KUNSTstien i Gråsten- og Egernsundområdet.
 
Vi synes, det er en utroligt spændende tanke, at man på sin cykeltur om morgenen til skole eller arbejde bliver mødt af et malerisk univers med blå himmel og masser af stjerner i stedet for grå beton. Tunneller under veje eller jernbaner er ofte en grå og mørk oplevelse, så det er en rigtig god ide at prøve at gøre noget ved det. At der også er tænkt på æstetiske lyd-oplevelser gør det bare endnu mere spændende, siger formand for udvalget, Stephan Kleinschmidt, om baggrunden for udvalgets bevilling.
 
Gråsten Forums arbejdsgruppe har i idearbejdet støttet sig til kunstneren Vibeke Fonnesberg, og hun siger:
Ønsket med KUNSTstien er at forbinde stier, pladser og steder i Gråsten og Egernsund med visuelle og akustiske indtryk. Det skal løfte oplevelsen for alle, der begiver sig rundt i byen og skovene.