Gråsten | Æblefestivalen har krus til salg
1143
post-template-default,single,single-post,postid-1143,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.7,vc_responsive

Æblefestivalen har krus til salg

De frivillige bag Gråsten Æblefestival er i fuld gang med forberedelserne og som en nyhed har de fået fremstillet et Æblefestivalkrus som nu sælges i  butikker i byen.

Æblefestivalen fylder nu fem år. Vi har år for år fået flere medvirkende og flere gæster, og vi har en meget fin lokal opbakning. Men festivalen skal også udvikle sig. I de første år fik vi god økonomisk starthjælp af kommunen,  men vi skal i stigende grad være selvkørende og derfor håber vi at mange vil støtte festivalen ved at købe et krus,” siger Svend Schütt fra Æblestyregruppen.

Kaffe og kage følger med

Prisen for kruset er 50 kr. og med selve kruset følger en kupon, som kan indløses til festivalen til en opfyldning i kruset med kaffe eller the og et stykke kage dertil. man kan købe kruset på festivalen, men det sælges også allerede nu i butikker i Gråsten; i Superbrugsen, Matas og hos Den Gamle Skomager. Andre butikker som gerne vil sælge kruset kan kontakte Svend Schütt på telefon 61 71 46 07.

Festivalen som er en hyldest til gråstenæblet holdes på Gråsten Havn i uge 41, på forkanten af efterårsferien fra torsdag den 11. oktober kl. 17 til lørdag den 12. oktober kl. 17. Der er aktiviteter for hele familien og boder med lokale fødevarer og kunsthåndværk. 

Æblefestivalen trækker

Et højdepunkt er æblefesten om aftenen den 12. oktobermed treretters menu og livemusik i et stort, opvarmet telt. I år spiller På Slaget 12 – duoen, Ann-Mette Elten og Søren Kirkegaard, samt bandet Southern Sound. Der er allerede nu god efterspørgsel på billetterne til Æblefesten. De koseter 350 kr. og kan købes online HER og i turistinformationen på Det Gamle Rådhus.