Gråsten | Fuldt hus til foredrag om gamle sønderjyske æblesorter
1237
post-template-default,single,single-post,postid-1237,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.7,vc_responsive

Fuldt hus til foredrag om gamle sønderjyske æblesorter

På Det Gamle Rådhus i Gråsten var flere end 80 mødt op, og der måtte bæres ekstra stole ind, da Gråsten Æblefestival havde inviteret til foredrag onsdag 3. oktober om gamle sønderjyske æblesorter ved historikeren Mads Mikkel Tørsleff, som er museumsinspektør ved Museum Oldemorstoft i Padborg.

Aftenen var en optakt til Gråsten Æblefestival 11.-13. oktober på havnen i Gråsten, hvor man fredag og lørdag også kan finde Mads Mikkel Tørsleff og en frugtekspert. Hvis man har et æble- eller pæretræ i sin have, som man ikke kender sorten af, kan man medbringe et eksemplar af frugten og højst sandsynligt få opklaret spørgsmålet.

Mads Mikkel Tørsleff fortalte om sin jagt på gamle sønderjyske æble- og pæresorter og arbejdet med at redde dem fra at uddø i Oldemors Abildgård på museet.
Det er blandt andet lykkedes at genfinde Alsisk Voksæble fra Hestehave på Kær og andre sorter ved at efterlyse dem blandt private borgere og artsbestemme dem i samarbejde med frugteksperter. Problemet er, at mange gamle frugthaver i dag bliver ryddet i forbindelse med videresalg af ejendomme, og at viden om podning forsvinder. I dag efterspørges og sælges de samme 15 sorter, mens man for 100 år siden hos handelsgartner Livoni på Lerbjerg i Sønderborg kunne vælge mellem over 1000 æblesorter. I 1800-tallet var undervisning i podning og havebrug obligatorisk i skolen i Sønderjylland.

Gråstenæblet, der er fremavlet i Gråsten Slotshave for mere end 200 år siden af podekviste fra det sydligere i Europa, er i dag udbredt på alle kontinenter. Men der er mange andre alsiske og sønderjyske sorter med en speciel historie. For eksempel Ulderup(Ullerup)-æblet, som en deltager i aften tydeligt mindes smagen af og var glad for at høre, at man i dag kan pode og dyrke sorten på en lille stamme og altså ikke behøver at have et kæmpemæssigt træ som i barndommens have.

Historikeren fortalte også, hvordan æblesorterne er blevet udbredt ved den tradition, at piger har “lagt kerner” i barndomshjemmets have, og så har de taget sorten med, når de er blevet gift og er rejst hjemmefra. Når sorterne formeres med avl fra kerner, er dog svært at forudsige, hvordan resultatet bliver. Vil man være sikker på at bevare sorten, skal formeringen ske ved podning.

I sit opklaringsarbejde har Mads Mikkel Tørsleff også haft brug for sit sprogøre. For hvad var mon den alsiske pæresort “Kleffeluner”? Hmmm, i de gamle optegnelser figurerede den ikke, og Alsingergildet kunne ikke sige, hvad ordet kom af. Så det tænkte Mads over i et par år, indtil han fandt den franske sort Clairville Longue” i en gammel tysksproget afhandling.

Gråsten Æblefestival siger mange tak til Det Gamle Rådhus for at stille lokale til rådighed og sponsere kaffe og to slags kager, herunder gammeldags æblekage med makroner og flødeskum, naturligvis.