Gråsten | Nu kan du søge om en WoodSculpture-skulptur
2517
post-template-default,single,single-post,postid-2517,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-6.9.0,vc_responsive

Nu kan du søge om en WoodSculpture-skulptur

WoodSculpture indtager Slotskajen i Sønderborg 18. – 24. juni. Symposiet har nu åbnet for, at man vanen tro kan ansøge om at modtage en skulptur.

18. – 24. juni genlyder havnen i Sønderborg atter af liv, motorsave og stemmejern, når otte kunstnere fra hele verden hamrer træstammer om til kunstfærdige skulpturer.
Det betyder også, at det nu atter er muligt at ansøge om at modtage en af de otte skulpturer, der vil blive til i ugens løb.
Kunstnerne har hver tegnet en skitse. De kan dog sagtens finde på noget helt andet, når først de står foran deres træstamme, og inspirationen viser andre muligheder.

Krav til modtager
Det er gratis at modtage en skulptur. Dog er der vanen tro en række krav:
Man er en kvalificeret ansøger, når et større antal borgere har adgang til at se skulpturen. Det kan for eksempel dreje sig om større virksomheder, offentlige institutioner, bysamfund, foreninger og lignende. Som skulpturmodtager skal man også sørge for at sprede budskabet om WoodSculpture i sit lokalområde og deltage aktivt i symposiet på Slotskajen i Sønderborg. Derudover forpligter modtager sig til at hente og opstille skulpturen, og man må ikke videregive den eller handle med den.

Man ansøger om en skulptur ved at sende en motiveret ansøgning til modtagskulptur@woodsculpture.dk.
Ansøgningsfristen er 11. april 2023 klokken 12.

Man kan læse mere på www.woodsculpture.dk