Gråsten | Invitation til Æblesejlads
551
page-template-default,page,page-id-551,page-child,parent-pageid-202,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.2,vc_responsive

I Flensborg Fjord-området er det en gammel tradition at skibe hvert efterår sejler æblesejlads, og denne tradition markeres på forskellig vis i byer omkring fjorden. I Gråsten er traditionen genoplivet i forbindelse med den årlige Gråsten Æblefestival, som finder sted i byen 12.-14. oktober som en hyldest til gråstenæblet fra Gråsten Slotshave, der er kåret som Danmarks nationalæble.

Æblesejladsen er anledning til marked og festligheder på havnen i Flensburg både lørdag og søndag, og optakten er, at der sejles æbler dertil med skibe fra Gråsten, Glücksburg og Kollund.

Uanset om man planlægger at sejle videre til Flensburg eller ej, er alle gamle skibe meget velkomne til at deltage i æblefesten i Gråsten om fredagen 13. oktober. Skibene skal senest kl. 10 være i Gråsten Havn, hvor der ikke opkræves havnepenge af deltagerne.

Shantyaften og spisning!
På havnekajen i Gråsten vil der både fredag og lørdag kl. 10-17 være boder og underholdning. Sammen med gråstenæblet er gode lokale fødevarer i fokus i festivalen. Lokale producenter fylder et 60 meter langt telt med boder, mens der i et andet stort telt er aktiviteter for børn og familier.

Besætningerne på skibe, som deltager i æblesejladsen, inviteres gratis til shantyaften med livemusik og spisning i et opvarmet telt på havnen fredag aften. Folkgruppen Heartlands er på plakaten, og Downtown Dynt spiller opvarmningsmusik under spisningen, hvor Det Sønderjyske Køkken står for menuen.

Til besætningerne er der ligeledes gratis morgenmad lørdag kl. 9 på CaFéodora på havnen, og kl. 10 sætter skibe, som deltager i selve æblesejladsen, kurs mod Flensburg. Bemærk, at danske skibe gerne må medtage passagerer. De må dog ikke sejle med tilbage til Danmark igen.

Alle skibe er velkomne. Det kan også være motorbåde, evt. ombyggede kuttere.

Tilmelding til Gråsten Æblefestival, Kaj Nielsen: k.nielsenbyg@mail.dk