Æbleorienteringsløb gav skridt på tælleren
1329
post-template-default,single,single-post,postid-1329,single-format-standard,bridge-core-3.0.9,tribe-no-js,page-template-bridge-child,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.7,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-7.9,vc_responsive

Æbleorienteringsløb gav skridt på tælleren

Betina Hundebøl gav i Æblefestteltet instruktioner til dem, der ville ud på Æbleorienteringsløbet. Blandt dem var Dorte Haar, til højre, og Paul Neuper Kjeldal med datteren Isabel. Foto: Søren Gülck

Ved Gråsten Æblefestival var der lørdag premiere på et æbleorienteringsløb med bogstavjagt på havneområdet. Nogle brugte turen til at få skridtælleren op.

 

Sønderborg Kommune opfordrer sine medarbejdere til at deltage i den landsdækkende Tæl Skridt-kampagne, og flere benyttede det nye æbleorienteringsløb ved Gråsten Æblefestival til at få skridt på tælleren.
Blandt dem var Dorte Haar, som er ansat i Sønderborg Kommune. Hun medbragte Bjarne Matthiesen og to glade hunde. Også Paul Neuper Kjeldal stod klar sammen med sin datter Isabel.
– Det er en god ting med sådan et løb her i efterårsferien. Det er vigtigt at holde sig aktiv, sagde Paul, efter han og resten af gruppen havde fået instruktioner til løbet i Æblefestteltet af løbets skaber, Betina Hundebøl.

Vi rører os mindre

Også borgmester Erik Lauritzen begav sig ud på ruten, sammen med sin kone, Bente, og datteren Didde Lauritzen, der som næstformand i byrådets sundhedsudvalg havde sat løbet i gang med en tale. Didde, der også er læge, sagde:
– Det man siger med, at et æble om dagen holder doktoren væk. Det vidner om, at det var enklere at være læge for år tilbage. I dag er det mere kompliceret. Hver dag kommer nye sundhedsråd og nye kure. Men der er én ting, der ikke ændrer sig: Fysik aktivitet er sundt for kroppen.
Didde Lauritzen refererede til en måling i befolkningen, Sundhedsprofilen, som viser, at kun 22,6 procent af os i denne del af regionen dyrker moderat eller hård motion hver uge. Det er et markant fald.
Derfor vil kommunen gå forrest ved at opfordre medarbejderne til at deltage i Tæl Skridt-kampagnen Man konkurrerer mod hinanden i hold, så det gælder om, at alle er i gang. Det er et vigtigt aspekt at gøre noget sammen, for det gavner også den mentale sundhed, sagde Didde Lauritzen.
Sundhedspolitikeren takkede Betina Hundebøl for indsatsen med at tilrettelægge løbet, der var en en slags quizløb, hvor man ved posterne fik historiske fortællinger om havnen.
Og solskinsdagen, som satte varmerekord med over 24 grader, var perfekt til at komme rundt og nyde området.