Vær med til en hyggelig eftermiddag, der står i den gode fortællings tegn. To af bibliotekets læseheste er dykket ned i bogstakken og medbringer deres bedste læse- og lytteoplevelser fra det seneste års tid.
Dagens fokus er på nyere romaner, men der vil også snige sig et par lydbøger eller andre lydfortællinger ind – til gengæld er bestsellerlisten sorteret fra. Dagens værter er bibliotekar Hanne Merete Sørensen og litteraturformidler Line Kveiborg, og de vil gøre sig umage for at sikre, at du kommer hjem med idéer til et efterår fuld af gode historier.

Litteraturformidler Line Kveiborg og bibliotekar Hanne Merete Sørensen
Sorry, the comment form is closed at this time.