Mindehøjtidlighed 4. maj
Årsdagen for Danmarks befrielse markeres
Traditionen tro markeres 4. maj i Gråsten med kranselægninger, mindegudstjeneste og mindehøjtidelighed.
I år er det 73 år siden, Danmark blev befriet. Besættelsen fik især i Gråsten store følger, og byen holder vedholdende fast i sin markering af befrielsen.
Arrangementet begynder kl. 19.45 ved oberst Paludan-Müllers mindemur og -tavle på Slotsbakken, hvor 4. maj komitéen byder velkommen, hvorefter der lægges kranse.
Kl. 20 er der mindegudstjeneste i Gråsten Slotskirke v. præst Hanne Beierholm Christensen, hvorefter der kl. 21 er mindehøjtidelighed ved frihedsstatuen ved rundkørslen Kongevej-Ahlefeldvej med flg. program:
- Velkomst v. borgmester Erik Lauritzen
- Fællessang
- Tale v. Oberst løjtnant Claus Klaris
- Fællessang
- Kranselægning af en repræsentant for 4. maj-komiteen m.fl.
- Fællessang
- Afslutning v. 4. maj-komiteen
Arrangementet festligholdes med fane- og fakkelbærere fra FDF og Det Danske Spejderkorps i Gråsten. Grænsegendarmerne og Hjemmeværnskompagni Sønderborg vil være til stede. Mindehøjtideligheden afsluttes med ”The Last Post” af trompetisten Henrik, Rinkenæs Brassband. Alle er velkomne!

Sorry, the comment form is closed at this time.