
Vi skruer op for kulturen i Gråsten
Med den nye BJH-sal har vi i Gråsten fået helt nye muligheder for at udbygge vores kulturelle sammenhold. Her er plads og rammer til helt nye aktiviteter. Derfor ønsker vi at stifte et nyt Kulturforum Gråsten – og du inviteres naturligvis med.
Kom med til opstartsmøde/debatmøde om Kulturforum Gråsten og giv dit besyv med.
Onsdag den 22. september kl. 19.00 i Ahlmannsparken
Aftenen byder på:
Debat: – er der basis for at danne – en aftenfilmklub for voksne eller unge? – En eftermiddagsfilmklub for seniorer? – en musikkreds? – en teaterkreds? – en foredragskreds? – eller en helt anden mulighed, som efter din mening, mangler i Gråsten?
- hvordan organiserer vi os?
Mød op og vær med til at forme den kulturelle fremtid for Gråsten. Vi glæder os til at se dig!

Sorry, the comment form is closed at this time.