Egernsundbroens 50-års jubilæum fejres med kongelig deltagelse
Lørdag, d. 23. Juni 2018 fejres Egernsundbroens 50-års jubilæum med et heldagsprogram og en aftenfest for lokalområdets borgere. I dagens anledning afslører H.K.H. Prinsesse Benedikte en jubilæumsplade på Egernsundbroen, der markerer broens jubilæum.
Egernsundbroen afløste 19. juni 1968 den sidste motordrevne kædefærge i Danmark, der siden 1931 havde været den eneste måde at krydse sundet mellem Egernsund og Alnor.
H.K.H. Prinsesse Benedikte indviede broen i 1968 og satte dermed trafikken over Egernsundbroen i gang. I dag krydser mere end 9.000 køretøjer dagligt broen.
Jubilæet fejres lørdag, d. 23. juni med et alsidigt program:
11.30 – 13.30 Sildejazz på Havnepladsen
12.30 Festoptog igennem byen
13.30 – 14.30 Jubilæumsceremoni på broen
Taler ved Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune og
Formand for Kultur-, Idræts-, Handels- og Turismeudvalget Stephan Kleinschmidt
H.K.H. Prinsesse Benedikte afslører jubilæumsplade
14.30 – 17.00 Børneunderholdning, aktiviteter og historisk udstilling på Havnepladsen
15.00 Afsløring af det gamle hejseværk fra Egernsund færge
19.00 – 01.00 Bal under broen med fællesspisning og livemusik ved Back to 65
21.30 Sankt Hansbål på vandet
Under jubilæumsceremonien vil broen være lukket for trafik.
Billetsalget til aftenfesten starter den 14. april kl. 11.00 ved Kulturhuset Den Gamle Skole Egernsund med gratis øl og pølser til de 50 første. Billetpris: 170 kr. inkl. spisning.
Herefter kan billetter købes hos:
Teddys Salon i Egernsund, Rådhuskiosken i Gråsten og Amaryllis i Broager.
Dagen arrangeres af en brojubilæumskomité bestående af medlemmer fra Egernsund
Borgerforening, Egernsund Frivillige Brandværn, Kulturhuset Den Gamle Skole og Egernsund
Kultur- og Idrætsforening.
Brojubilæum plakat – åbnes som PDF

Sorry, the comment form is closed at this time.