Fiskekonkurrence i Nybøl Nor
503
post-template-default,single,single-post,postid-503,single-format-standard,bridge-core-3.0.9,tribe-no-js,page-template-bridge-child,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.7,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-7.9,vc_responsive

Fiskekonkurrence i Nybøl Nor

Gråsten Forum og Syddanske Lystfiskere inviterer alle interesserede til Nybøl Nor Fiskefestival den 30. september – 1. oktober.

To dage med spændende kystfiskeri efter ørred i smukke historiske omgivelser.

Fiskefestivalen er en konkurrence med flotte præmier på spil. Der fiskes både efter havørred og regnbueørred med mindstemål på 42 cm.
Fisken skal være fanget på sportslig vis, med stang, snøre og agn, og der må kun fiskes med en stang pr. deltager.

Præmier
Begge dage udloddes præmier til konkurrencens smukkeste og største fisk.
Præmieoverrækkelse søndag den 1. oktober kl. 15.00

Alle kan deltage, såfremt der er købt et gyldigt deltagerkort.
Kortet købes hos Marina Fiskenæs, Gråsten eller Mac Nab, Sønderborg inden konkurrencens start den 30. september kl. 00.00 

Deltagerpris
Voksen kr. 75,00
Unge under 18 år kr. 35,00

Start og indvejningsted
Marina Fiskenæs, Fiskenæsvej 2 i Gråsten
Indvejning begge dage kl. 14-15