Hatteteater – det’ for børn
1727
post-template-default,single,single-post,postid-1727,single-format-standard,bridge-core-3.0.9,tribe-no-js,page-template-bridge-child,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.7,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-7.9,vc_responsive

Hatteteater – det’ for børn

Når Gråsten Æblefestival den 12. – 14. september sætter Gråsten by i nationalæblets tegn, er det for både børn og voksne. Ta’ børnene med til Hatteteater lørdag den 14. september kl. 11.00

Lørdag formiddag inviterer Gråsten Æblefestival alle børn og voksne til en overraskende, fantasifuld, morsom og somme tider lidt uhyggelig hatteteaterforestilling.

Historiefortæller Asger Rasmussen fra Honningbanden improviserer og fortæller sjove eventyr. Det er aldrig til at vide, hvor eventyret ender, men mon ikke et sødt, et råddent eller forgiftet æble sniger sig ind i eventyrerne?

Oplev drager og hekse
Tag børnene og deres kammerater med til Gråsten Æblefestival, lad dem sætte hatten på hovedet og være med i denne eventyrlige og kreative teaterleg for og med børn.

Der er rig mulighed for at opleve drager, hekse, feer, trolde, prinser, prinsesser, spøgelser og meget mere denne lørdag formiddag.

Læs mere på www.graastenforum.dk og på facebook https://www.facebook.com/graastenaeblefestival/

God fornøjelse!