Unge udfordres i æblefoto på Instagram
1262
post-template-default,single,single-post,postid-1262,single-format-standard,bridge-core-3.0.9,tribe-no-js,page-template-bridge-child,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode_popup_menu_push_text_top,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.7,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-7.9,vc_responsive

Unge udfordres i æblefoto på Instagram

Alle børn og unge til og med 16 år kan deltage i en konkurrence ved Gråsten Æblefestival. De fire bedste
Instagram-foto med hashtagget #gråstenæblefestivalung2018 belønnes med en billet til Universe Science
Park, som har doneret billetterne til festivalen. Vinderne kåres ved festivalens afslutning lørdag 13. oktober
kl. 17
For at være med skal man vise med foto, hvordan man ser gråstenæblet i Gråsten eller under festivalen. Ikke
mindst eleverne på Gråsten Skole og Rinkenæs Skole, som arbejder med æbletemaet i uge 41, opfordres til at
deltage. Man kan finde flere detaljer om dysten på festivalens hjemmeside, graastenforum.dk.

Frem til festivalens næstsidste time, lørdag 13. oktober kl. 15 skal man uploade et eller flere foto på
Instagram med hashtagget #gråstenæblefestivalung2018. Man skal skrive en kort tekst til opslaget, der
beskriver, hvor det er taget og i hvilken situation. Foto og de endelige vindere udvælges i samarbejde med
festivalens fotograf, og nogle postes videre på festivalens profiler på Instagram og Facebook. Vinderne
kontaktes direkte på Instagram og offentliggøres på Instagram, Facebook på festivalens hjemmeside.

Det formelle: Ved at deltage i konkurrencen bekræfter man, at man selv har taget billederne. Hvis der er
under fem personer på billedet, skal man sikre sig, at de er med på, at billedet offentliggøres. Ens profil på
Instagram skal være åben, hvis man vil deltage. Ved deltagelse giver man samtidig samtykke til, at
æblefestivalen kan genbruge billeder på sine kommunikationsplatforme og evt. videregive dem til pressen.
Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet eller administreret af, eller associeret med Instagram.

Spørgsmål vedrørende konkurrencen rettes til festivalens kommunikationsansvarlige: pilegaard.henriette@gmail.com